Ansvaret på Nicklas Bendtner i Sunderland steg yderligere, da hans holdkammerat Asamoah Gyan meddelte sit skifte til den mellemøstlige storklub Al-Ain.
Dermed har den danske landsholdsspiller kun tre kolleger i angrebet, men den situation passer ham kun godt.
- Jeg kan sagtens klare presset. Jeg håber bare, at jeg kan levere, siger Nicklas Bendtner til The Shields Gazette.
Nicklas Bendtner har haft en hård tid i Arsenal, hvor han den seneste sæson har levet et liv på bænken. Derfor var han lykkelig over at få en låneaftale i stand med Sunderland i transfer-vinduets sidste minutter.
- Der skete mange ting, som jeg ikke var glad for. Men jeg har ikke lyst til at tale alt for meget om det nu, for jeg har lagt det bag mig.
- Jeg ser frem, og det var godt for mig at komme hertil på en låneaftale i et år, siger Nicklas Bendtner.
Den høje angriber fik en god portion selvtillid, da han scorede begge mål for Danmark i 2-0-sejren i EM-kvalifikationskampen mod Norge i sidste uge.
Nicklas Bendtner var også tæt på at score i sin debut for Sunderland mod Chelsea, da han fra tæt hold fik en stor chance, men sendte sit hovedstød forbi mål.
Sunderland tabte 1-2 til Chelsea.
- Det er altid svært at spille mod hold som Chelsea. Chelsea er et godt hold med stærke spillere, siger Bendtner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker