Nederlaget til FC Porto på 1-2 i Champions League er på ingen måde katastrofalt for Arsenal.
Det mener Nicklas Bendtner, der er overbevist om, at Arsenal kan få den hjemmesejr, som vil sende holdet i kvartfinalerne.
- Nu skal vi bare vinde 1-0 på hjemmebane, hvor det bliver en helt anden kamp. Jeg har så meget tiltro til vores hold, at jeg tror fuldt og fast på, at vi går videre, siger Nicklas Bendtner til Ekstra Bladet.
Arsenals reservekeeper, Lukasz Fabianski, havde en uheldig hånd i forbindelse med portugisernes to scoringer i Lissabon.
Ved Portos første scoring skubbede målmanden en tværpasning i mål, og i forbindelse med 2-1-scoringen begik han et frispark, da han samlede en tilbagelægning op.
- Jamen, det burde jo ikke kunne ske. Jeg har ikke hørt ham sige noget, men vi ved vist alle sammen, hvordan han har det lige nu, siger Bendtner, der heller ikke var helt tilfreds med sin egen præstation.
- Der mangler jo stadig noget, før jeg er tilbage på 100 procent. Skal vi ikke bare sige, at det var udmærket uden at være exceptionelt, fortæller danskeren med et grin.
Danskeren vendte i januar tilbage efter en længere skadesperiode.
Arsenal og Porto mødes på Emirates Stadium til returkampen den 9. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde