Så er Nicklas Bendtner endelig tæt på et comeback. Arsenals danske angriber har været uden for i næsten tre måneder med en lyskeskade, men han er udtaget til onsdagens kamp mod Aston Villa.
- Bendtner har kvaliteter, der er vigtige for vort mandskab. Han er en god spiller og så er han høj, siger Arsenals træner, Arsène Wenger, om sin 193 centimeter høje danske angriber.
Nicklas Bendtner blev skadet tilbage i slutningen af oktober i en kamp mod Tottenham, og han er første lige vendt tilbage til træningsbanen med holdkammeraterne. Alligevel er både Bendtner og holdkammeraten Samir Nasri, der ligeledes har været skadet, med mod Aston Villa.
- Bendtner vil starte på bænken, og det samme vil Nasri. De har kun én træning med holdet bag sig, men vi har ikke mange spillere til rådighed, siger han.
Arsenal har ikke brugt januar til at forstærke sig i transfervinduet, og Wenger regner heller ikke med, at det kommer til at ske, selv om holdet især i frontlinjen er hårdt ramt af skader.
- Hvis jeg ikke finder nogle angribere, der er bedre, end dem vi har, så vil jeg ikke købe. Jeg kan sagtens finde nogle spillere på markedet, men det er noget andet at skulle finde gode spillere, som han styrke vores trup, siger Wenger.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde