Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner er blevet set i den sydspanske by Sevilla efter Danmarks landskamp mod Portugal.
Men selvom Bendtner over en længere periode har været rygtet til klubben, var der blot tale om ferie, forsikrer hans agent og far, Thomas Bendtner.
- Nicklas var blot på ferie i Sevilla, så det havde intet med fodbold at gøre, siger Thomas Bendtner til Onside.dk.
Den lokale avis El Correo de Andalucia skriver, at Nicklas Bendtner er på vej til Sevilla. Men det er han ikke, siger faren.
- Sidste år var han også et sted henne på ferie, hvor han straks blev rygtet til klubben, men Nicklas er rigtig glad for at være i Sunderland, siger Thomas Bendtner.
Den danske landsholdsangriber spiller i øjeblikket på en lejeaftale i engelske Sunderland. Han er fortsat på kontrakt i Arsenal.
Nicklas Bendtner var med for Arsenel i den ene kamp mod Sevilla i Champions League-gruppespillet i 2007 i en kamp, hvor danskeren spillede stærkt - uden dog at score.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned