Det så længe ud til, at West Ham skulle stå bag en mindre pokaloverraskelse i den engelske FA Cup, da holdet hjemme førte 1-0 over Arsenal et kvarter før tid. Men på to hurtige mål i kampens slutfase vendte Arsenal et truende pokalexit til en sejr på 2-1.
Nicklas Bendtners angrebsrival Eduardo slog til med sejrsmålet syv minutter før tid. Kroaten med brasilianske rødder steg trods sine kun 177 centimeter flot til vejrs og satte matchvinderscoringen ind bag West Hams målmand Robert Green.
Blot fem minutter tidligere havde Arsenal-talentet Aaron Ramsey udlignet West Hams føringsmål.
Så det var mere eller mindre ligegyldigt, at Alessandro Diamanti havde bragt West Ham foran i første halvegs overtid, da italieneren blev sendt af sted på en friløber og sikkert sendte den i nettet bag Arsenals polske målmand Lukasz Fabianski.
Arsenal er med sejren videre til fjerde runde i FA Cuppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker