Nicklas Bendtner ligner mere og mere en færdig mand i engelske Arsenal.
Den danske landsholdsangriber har selv udtrykt ønske om at forlade klubben i jagten på mere spilletid, og manager Arsène Wenger har derfor valgt at udelade Bendtner fra den trup på 23 mand, som er på vej på træningsturné i Asien.
En talsmand for Arsenal bekræfter over for BBC, at Nicklas Bendtner bliver hjemme i London for at forhandle et eventuelt klubskifte.
Arsène Wenger forventes at komme med yderligere detaljer på et pressemøde mandag.
Nicklas Bendtner kom til Arsenal i 2005, og i sidste sæson var danskeren med i 32 kampe for klubben og scorede i alt otte mål.
Også målmand Manuel Almunia har fået lov at blive hjemme, så han kan forsøge at finde en ny klub.
Heller ikke anfører Cesc Fabregas, som i lang tid er blevet sat i forbindelse med barndomsklubben FC Barcelona, er med i Asien, da han ifølge Arsenals hjemmeside bliver hjemme for at pleje en skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker