Nicklas Bendtner havde håbet, at en afslappende ferie oven på VM i Sydafrika kunne gøre underværker for den lyske, der har drillet ham i mere end et halvt år.
Men den danske landsholdsangriber har ikke mærket bedring, tværtimod.
- Nogle dage vågner jeg, og så er det så perfekt, at vi kan gå ud at spille tennis her på ferien, men en anden morgen gør det så ondt, at jeg næsten ikke kan komme ud af sengen, siger Bendtner til B.T.
Han har snakket med sin arbejdsgiver, Premier League-klubben Arsenal, og aftalen er, at Bendtner nu skal tjekkes grundigt for at finde ud af, hvordan man kommer skaden til livs.
- Jeg har løbende talt med Arsenal, og der venter mig en stor skanning af stort set hele min krop for at finde ud af, hvor problemet i virkeligheden kommer fra, siger Bendtner til avisen.
Den engelske Premier League begynder allerede den 14. august, og dermed er der fare for, at danskeren ikke bliver klar til åbningsopgøret mod Liverpool på Anfield.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker