Bendtner slækker på krav til sin kommende klub
Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner kræver ikke længere, at hans kommende klub skal have Champions League-niveau.
Det har ellers tidligere været klubber på det niveau, Bendtner har ledt efter, men den mislykkede lejesæson hos Juventus har fået danskeren til at genoverveje situationen.
- Jeg er i en lidt anden situation end for et år siden qua mine skader og en sæson, hvor jeg ikke fik spillet så meget, siger Nicklas Bendtner ifølge Ekstra Bladet.
- Det har været en forfærdelig sæson, men det dejlige er, at der stadig er interesse fra rigtigt store klubber. Men det er måske ikke der, jeg skal kigge lige nu, for jeg har været meget skadet, og det vigtigste er at spille, siger Bendtner.
Den snart forhenværende Arsenal-spiller fortæller, at han lige nu snakker med fem-seks forskellige klubber.
- Det kan godt være, der går en måned, inden jeg skriver under, men jeg tror, at jeg bliver enig med en ny klub indenfor de næste to uger, siger Nicklas Bendtner.
Landsholdsspilleren - der lige nu er udstyret med en såkaldt "tænkepause" af DBU - er i Danmark i forbindelse med et arrangement i hans velgørenhedsfond "Rich Without Money".
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker