Selvtillid er nærmest synonym med Nicklas Bendtner. Men den danske landsholdsangriber mener, at hans udtalelser af og til bliver misforstået, så han fremstår mere kålhøgen, end han reelt er.
- Det er min egen fejl. Jeg er kommet til at sige ting, der kunne misforstås. Jeg har ikke været klar nok, og folk har vendt og drejet det, jeg har sagt, siger Nicklas Bendtner til sporten.tv2.dk.
Inden angriberen skiftede til Sunderland, var han langt nede i hierarkiet hos Arsenal. I den periode diskuterede han åbent i pressen sig egen position i klubben.
Danskeren klarede ikke at spille sig på holdet, men alligevel holdt han fast i, at Arsenals manager Arsene Wenger skyldte ham spilletid.
Bendtner sagde dengang, at han var dybt skuffet over den manglende spilletid, og han gjorde det klart for Wenger, at han fandt sin situation fuldstændig uacceptabel.
Nu er situationen en helt anden for danskeren. Han er tilbage på banen, men længere fra Champions League.
- Jeg har ambitioner om at spille Champions League igen. Når du har været der, så ved du, hvor vigtig en turnering det er. Det kigger jeg dog ikke på nu, siger Nicklas Bendtner.
Bendtner og Sunderland møder Stoke i Premier League søndag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker