Nicklas Bendtner er blevet afskrevet til efterårets landskampe i EM-kvalifikationen, men den skadede Arsenal-angriber gør hele tiden små fremskridt.
I næste uge skal den 22-årige angriber for første gang efter sommerens VM-slutrunde træne med bold.
- Min grundform er nu helt på plads, og jeg er begyndt at kunne sprinte. I næste uge prøver vi at træne med bold, og det vil være et kæmpefremskridt, siger Nicklas Bendtner til sporten.dk.
Den lyskeskadede Arsenal-angriber ærgrer sig over, at han ikke kan være med, når det på tirsdag går løs i Parken mod Island i den første kvalifikationskamp til EM i 2012.
- Jeg er meget ked af ikke at være med i EM-kampene, for nu tæller det virkelig.
- Der er vigtige point på spil, og så er det lige meget, om modstanderen hedder noget flot som Portugal eller mindre prangende som Island. Alle kampe er meget vigtige i sådan en kvalifikation, og jeg ville vildt gerne have været med, indrømmer Bendtner.
Angriberen har døjet med smerter i lysken siden sidste efterår, hvor han kørte galt i sin bil. Under sommerens VM spillede Bendtner trods smerterne alle tre gruppekampe for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde