Oven på den skuffende indsats imod VM-værtsnationen Sydafrika var det fra et dansk synspunkt opløftende at se, at de fire skadede spillere i VM-truppen igen deltog i træningen søndag.
Også Nicklas Bendtner, der ellers døjer med lyskeproblemer.
- Det går godt. Det går bedre og bedre, og jeg glæder mig til, at jeg skal spille igen, siger Bendtner til sporten.dk.
Han afslører desuden, at han er faldet godt til i de nye omgivelser i kystbyen Knysna, hvor landsholdet har sin VM-base.
- Jeg har været i spaen, og jeg har været i sauna, hvor jeg fik en bodyscrub af en sydafrikansk kvinde, så jeg har været helt afslappet til træningen, siger han til sporten.dk.
Også Simon Kjær, Thomas Kahlenberg og Thomas Sørensen deltog i træningen, uden at nogen af dem dog kan erklæres helt skadesfri.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde