Bendtner udtaget til Juventus-trup mod AC Milan
Nicklas Bendtner kan måske gøre comeback for Juventus, når de forsvarende italienske mestre søndag aften møder AC Milan i Serie A.
Den danske angriber er udtaget til træner Antonio Contes 23 mand store trup til hjemmekampen mod milaneserne.
Bendtner har ikke været en del af Juventus-holdet, siden han i december kom galt af sted i et opgør mod Cagliari i Coppa Italia.
Dengang måtte danskeren bæres fra banen i slutningen af første halvleg med en operationskrævende lyskeskade.
Sammen med en dom for spirituskørsel og en efterfølgende tænkepause fra landsholdet holdt lyskeskaden ham ude af de seneste landsholdskampe i VM-kvalifikationen mod Tjekkiet og Bulgarien i slutningen af marts.
Flere medier har spekuleret i, om Bendtner med sin dom for spirituskørsel kunne have gjort sig så upopulær i Juventus, at han reelt havde spillet sin sidste kamp i Juventus-trøjen.
Danskeren er i øjeblikket udlejet til Juventus frem til sommerpausen, hvor han foreløbig står til at returnere til Arsenal.
Juventus topper Serie A med 74 point - de nærmeste forfølgere fra Napoli har 63 point med seks spillerunder tilbage af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde