Bendtner varmer op til retssag med helterolle i pokalen
Nicklas Bendtner siger tak for måloplægget til Pål André Helland. Foto: Hagen, Fredrik/Ritzau Scanpix
Hagen, Fredrik/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner scorede til 1-1, da Rosenborg slog Start med 2-1 og bookede billet til pokalfinalen.
Den danske angriber Nicklas Bendtner viste sig torsdag aften fra sin gode side, da han scorede for sin norske klub, Rosenborg.
Blot et halvt døgn inden, han skal møde i retten i København som tiltalt i en voldssag, scorede Bendtner til 1-1 i pokalsemifinalen på hjemmebane mod Start.
Ifølge Rosenborgs Twitter-profil var det et indlæg fra Pål André Helland, som Bendtner ubesværet dirigerede videre i mål.
Aftenen blev kun bedre for den norske storklub, der også havde landsholdsspilleren Mike Jensen med i opgøret.
Tre minutter inde i dommerens tillægstid scorede Alexander Søderlund til 2-1, så Rosenborg snuppede pladsen i pokalfinalen.
Bendtners scoring i det 55. minut blev dog fulgt op af to mindre heldige sekvenser for danskeren.
Først var han uheldig at få bolden hamret direkte i skridtet efter et frispark. Senere ragede han et gult kort til sig for et slag på en modstander.
Strømsgodset er Rosenborgs modstander i pokalfinalen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned