Nicklas Bendtner vurderer, at han kan komme til at præstere endnu bedre for Arsenal og landsholdet.
I øjeblikket har han svært ved at præstere sit bedste, da den danske landsholdsangriber fortsat føler sig hæmmet af efterfølgerne af den bilulykke, han havde i oktober sidste år.
- Jeg har haft problemer med lysken som følge af bilulykken, hvilket betyder, at jeg ikke helt er den spiller, jeg burde være, siger Nicklas Bendtner til avisen Daily Mail.
- Men efter VM har jeg en hel måned til at fokusere på at komme mig, og når jeg får det godt, så håber jeg, at jeg kan spille, som jeg gerne vil. Der er mere i vente fra mig, fastslår Bendtner.
I interviewet gentager Arsenal-angriberen sin store tro på sine egne evner. Han ser sig selv som en af verdens bedste angribere, men vil gerne score flere mål.
- Når jeg ser, at de andre angribere scorer mange mål, så vil jeg også score de mål. Alt andet i mit spil er godt, forklarer han.
- Målene er den sidste ting, jeg skal tilføre mit spil, og når det sker, så tror jeg, at jeg bliver den spiller, jeg stræber efter: En af de bedste, siger Bendtner.
Danskeren har i denne sæson scoret seks gange for Arsenal i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker