Nicklas Bendtner har en drøm om en dag at blive udnævnt til anfører for det danske fodboldlandshold.
Det fastslår den 22-årige Arsenal-angriber over for Politiken.
- Det er et stort mål for mig at nå det. Landsholdet betyder utrolig meget for mig. Det bliver jeg ikke træt af at gentage, siger Nicklas Bendtner.
- Jeg er så stolt over at spille for Danmark, og jeg vil blive endnu mere stolt, hvis jeg en gang blev anfører for mit land, siger den lyskeskadede angriber.
Nicklas Bendtner kalder det logisk, at landstræner Morten Olsen netop har udpeget Christian Poulsen som ny anfører, efter at Jon Dahl Tomasson er stoppet på landsholdet.
- Da Jon stoppede, lå det til, at det ville blive enten Christian eller Daniel Agger, der skulle afløse ham.
- Christian har været med længere tid end Daniel, så det er vel logisk nok, at valget faldt på ham.
- Når Christian engang stopper, kan jeg måske komme til, men jeg ved jo godt, at det vil Daniel nok ikke lige synes, er den allerbedste idé, siger Bendtner og foreslår i sjov, at han og Daniel Agger kan skiftes til at bære anførerbindet.
Nicklas Bendtner er i øjeblikket skadet, og han forventer først at være tilbage om tre-fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde