Nicklas Bendtners afløser Ji Dong-won skulle blot bruge et kvarter til at levere den helt store sensation, da Sunderland besejrede Manchester City med 1-0 hjemme på Stadium of Light.
Efter en halvsløj indsats blev den danske landsholdsangriber pillet ud 12 minutter før slutfløjt og erstattet af sydkoreaneren, som scorede i overtidens sidste minut.
Med byrivalerne Manchester Uniteds overraskende 2-3-nederlag til Blackburn nytårsaftensdag, havde City ellers alle chancer for at vinde afstand i toppen af tabellen.
Men manager Roberto Mancinis spillere kiksede mod Sunderlands hårdt arbejdende forsvar. City ligger dog fortsat på førstepladsen i Premier League, med samme antal point (45) som United på andenpladsen.
City-manager Roberto Mancini havde fravalgt profiler som David Silva, Sergio Agüero og Mario Balotelli til udebanekampen mod Sunderland. Den italienske angriber var end ikke med på bænken hos Manchester City.
Mens City bragede frem mod Sunderlands mål i første halvleg, havde hjemmeholdet ikke meget at byde på offensivt.
Det mest lovende i Sunderlands offensiv stod James McClean for. Den 22-årige kantspiller udfordrede og leverede flere opmuntrende fremstød. Nicklas Bendtner voldte derimod ikke City-forsvaret de store problemer.
Allerede i kampens andet minut havde den danske landsholdsangriber frit løb mod Manchester Citys målmand Joe Hart, men danskerens afgørende træk var ikke skarpt og forsøget på at løbe højre om Hart mislykkedes.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned