Bendtners rival slår til i Wolfsburg-triumf
Nicklas Bendtner var ikke med i truppen, da Wolfsburg hjemme vandt 2-1 over FC Köln i Bundesligaen.
Wolfsburg uden Nicklas Bendtner i truppen havde en god lørdag i Bundesligaen, da førerholdet Bayern Münchens nærmeste konkurrent hjemme vandt 2-1 over FC Köln.
Dermed er Wolfsburg 11 point efter det suveræne førerhold, men trods den store afstand kan Bendtners klub med stor tilfredshed gå til vinterpause på andenpladsen. Her er Wolfsburg seks point foran nummer tre, Bayer Leverkusen.
Bendtner kom formentlig ikke nærmere spilletid efter lørdagens kamp, da danskerens angrebskonkurrent Bas Dost scorede hjemmeholdets mål til 1-1.
Den hollandske angriber udlignede efter et kvarters spil. Bas Dost løb godt frem til forreste stolpe og headede et indlæg i mål.
Sådan et indlæg havde normalt været guf for Bendtner, men den næsten to meter høje Bas Dost skal i øjeblikket ikke bekymre sig om sin danske holdkammerat.
Bendtner virker langt fra spilleminutter i Wolfsburg for tiden. Bas Dost spillede hele kampen og var tæt på at blive matchvinder, inden forsvarsspilleren Naldo blev det med lidt over 10 minutter igen.
Det var Bas Dosts andet sæsonmål i Bundesligaen. Bendtner har scoret en enkelt gang, mens det normale førstevalg i angrebet, kroaten Ivica Olic, er delt topscorer for Wolfsburg med fem scoringer.
Brasilianske Naldo, som spiller i midterforsvaret, er ligeledes oppe på fem sæsonmål. Mod FC Köln scorede Naldo på hovedstød efter et hjørnespark.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub