Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtners skade er værre end forventet.
Det fortæller Sunderlands manager, Martin O'Neill, til avisen Sunderland Echo.
- Han har lidt mere end en brækket næse. Det er svært at sætte en tidshorisont på, men det bliver et stykke tid, siger Martin O'Neill.
- Vi troede på et tidspunkt, at han måske var okay. De tidlige tegn var, at han så ud til at være okay. Men han kommer til at være ude i nogle uger nu, hvilket helt klart er et slag for os, siger manageren.
Nicklas Bendtner brækkede næsen, da Sunderland i sidste uge vandt over Swansea i Premier League.
Den danske angriber er udlejet fra Arsenal til Sunderland i denne sæson.
Danmarks landstræner, Morten Olsen, håber utvivlsomt, at Nicklas Bendtner når at blive klar, så han kan være med til Danmarks venskabskamp mod Rusland.
Den kamp bliver spillet den 29. februar i Parken i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned