Benfica-anfører overfalder dommer
Foto: Christof Wolff /Scanpix
Christof Wolff /Scanpix
En skandale har ramt den portugisiske storklub Benfica.
Fodboldklubbens anfører, Luisao, angreb lørdag dommeren i testkampen på udebane mod tyske Fortuna Düsseldorf, så dommeren Christian Fischer efterfølgende valgte at afblæse opgøret. På det tidspunkt var der spillet 40 minutter.
Brasilianske Luisao var åbenbart så sur på dommeren, der skulle til at give det andet gule kort til Benfica-spilleren Javi Garcia, at portugisernes anfører sendte Christian Fischer i græsset.
Efter at have modtaget behandling og tænkt over episoden i 15 minutter valgte dommeren af fløjte opgøret af. 0-0 stod der.
Ifølge tv-stationen Sport1 beklagede dommeren sig over hovedpine efter Luisaos angreb.
22.000 tilskuere var på plads til kampen, og for ikke at skuffe dem valgte Fortuna Düsseldorf-træner Nobert Meier at arrangere en ny kamp mellem sine egne spillere.
Fortuna-boss Peter Frymuth håber på, at det europæiske fodboldforbund (Uefa) straffer Luisao.
- Det skulle have været en festdag, men for os var det, der skete, meget deprimerende. Dette er det værste, jeg har oplevet i sporten, og jeg har oplevet en del, siger han ifølge dpa.
- Jeg er rystet over, at en Champions League-deltager kan gøre sådan noget. Vi håber Uefa kigger på sagen og giver en straf, siger Frymuth.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned