Benitez er bekræftet som ny Napoli-træner
Foto: Glyn Kirk /Scanpix
Glyn Kirk /Scanpix
Nyheden var allerede lækket i fredags af Napolis præsident Aurelio De Laurentiis. Men nu er det endeligt bekræftet.
Den afgående Chelsea-manager Rafael Benitez bliver ny cheftræner for den syditalienske Serie A-klub Napoli i den kommende sæson.
Aurelio De Laurentiis bekræftede mandag aften på Twitter, at den spanske træner er ansat som afløser for Walter Mazzarri, som i stedet er blevet ansat som ny træner i Inter.
- Rafa Benitez er den nye træner i Napoli. En fantastisk træner med enorm international erfaring. En leder, skriver De Laurentiis.
53-årige Benitez har tidligere stået i spidsen for blandt andre Valencia, Liverpool og Inter, inden han sidste efterår overtog Chelsea på en midlertidig kontrakt for resten af sæsonen.
Her lykkedes det ham, trods stor modstand mod hans person fra dele af klubbens tilhængerskare, både at vinde Europa League og at kvalificere London-klubben til næste sæsons Champions League.
Napoli har i de seneste sæsoner spillet sig tilbage til toppen af italiensk fodbold efter adskillige magre år og skal i den kommende sæson også deltage i Champions League.
Mazzarri sagde op efter sidste turneringskamp i denne sæson, som Napoli sluttede på ligaens andenplads, ni point efter mesterholdet Juventus.
I fredags afslørede Aurelio De Laurentiis, at Benitez ville få en toårig kontrakt i Napoli.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned