Benitez forsøger at slutte fred med Chelsea-fans
En turbulent uge er ved at slutte for Chelsea-manager Rafael Benitez, som i midtugen både har kritiseret klubben og især dens fans.
Efter lørdagens 1-0-hjemmesejr over West Bromwich Albion forsøger den udskældte spanier at slutte fred med tilhængerne, som han aldrig har været populær hos - blandt andet på grund af sin fortid i Liverpool, hvor Benitez sagde mindre pæne ting om Chelsea.
- Atmosfæren på stadion var god. Jeg er virkelig glad for tilhængerne, som støttede holdet, og spillerne spillede med mere selvtillid på grund af det. Jeg kunne se det, alle kunne se det, siger Benitez ifølge AFP.
Benitez kritiserede efter midtugens FA Cup-sejr over Middlesbrough blandt andet Chelsea-tilhængerne for at koncentrere sig mere om at være efter ham end at støtte selve holdet.
Adspurgt, om fansenes fokus på ham har distraheret spillerne i tidligere kampe, svarer Benitez:
- Jeg ved det ikke, men jeg kunne mod West Bromwich se, at spillerne havde mere selvtillid end tidligere, og at tilhængerne støttede dem.
- Jeg ville tale for meget om det, men det var meget godt, meget positivt. Tilhængerne støttede holdet, og vi spillede en god omgang fodbold, siger Benitez, der har kontrakt med Chelsea frem til sommeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker