Benitez: Ingen gaver til Lampard i rekordjagt
Rafael Benitez vil fortsætte med at rotere Frank Lampard, selvom midtbanespilleren er tæt på at blive den mest scorende spiller nogensinde i Chelsea.
Det siger Benitez efter søndagens 2-0-sejr over Swansea i Premier League. Her scorede Lampard en enkelt gang, hvilket bragte ham op på 201 mål for Chelsea, og dermed er Lampard blot én scoring efter Bobby Tamblings klubrekord.
- Frank er en fantastisk spiller. Jeg er glad for, at han scorede et mål mere, og forhåbentlig scorer han fem mål mere i resten af sæsonen, så han vil være mere glad, siger Benitez ifølge AFP.
Lampard startede søndagens kamp på bænken, men blev skiftet ind allerede midtvejs i første halvleg på grund af Ramires' skade.
Hvis Chelsea spiller sig videre til finalen af Europa League på torsdag på bekostning af FC Basel, har Lampard potentielt kun fem yderligere kampe tilbage i Chelsea-trøjen. Midtbanespilleren har kontraktudløb til sommer og er endnu ikke blevet forlænget.
- Frank forstår, at prioriteten er kvalifikationen til Champions League. Han vi gerne spille, men han forstår, at holdets interesser kommer først, lyder det fra Benitez.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde