Real Madrids angriber Karim Benzema stiller sig nu op i køen af franske landsholdsspillere, der bliver afhørt af politiet i sagen, hvor en mindreårig prostitueret er omdrejningspunktet.
Den prostituerede har ifølge franske retskilder fortalt sagens efterforskere, at hun dyrkede sex med Karim Benzema i 2008, da hun var 16 år.
I Frankrig bliver personer under 18 betragtet som mindreårige, og at dyrke sex med en mindreårig prostitueret kan efter fransk lov give helt op til tre års fængsel.
Tidligere er Bayern Münchens Franck Ribéry og Lyons Sidney Govou også blevet afhørt i sagen.
I Ribérys tilfælde har kvinden fortalt, at hun dyrkede sex med Bayern München-spilleren i 2009, da hun var 17, men siger, at hun dengang fortalte Ribéry, at hun rent faktisk var 18.
Den prostituerede siger desuden, at hun som 18-årig modtog penge af Lyon-spilleren Sidney Govou for at dyrke sex med ham.
Prostitutionssagen kommer mindre end to måneder før, det franske landshold rejser til Sydafrika for at spille VM. Her ventes det, at alle tre spillere involveret i sagen er sikre i den franske VM-trup.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker