Benzema kan spille på landsholdet selv om han findes skyldig
Benzema, der til daglig spiller for Real Madrid, er i denne uge samlet med det franske landshold til VM-kvalifikationskampene mod Kasakhstan og Finland. (Arkivfoto) Foto: Sergio Perez/Reuters
Sergio Perez/Reuters
Selv om Karim Benzema skulle blive kendt skyldig i sag om afpresning, kan han forblive på landsholdet.
Franskmanden Karim Benzema får senere på måneden afklaring i en sag, hvor han er tiltalt for at deltage i et forsøg på at afpresse sin tidligere landsholdskollega Mathieu Valbuena med en sexvideo i 2015.
Men allerede nu kan Benzema vide sig nogenlunde sikker på at blive på landsholdet.
I hvert fald bliver sagen ikke udslagsgivende for fremtiden på Didier Deschamps' mandskab, understreger Noël Le Graët, som er præsident for Frankrigs Fodboldforbund.
- Det er altid træneren, som vælger sit hold, og Benzema vil ikke blive ekskluderet, i tilfælde af at han findes skyldig, siger han til avisen Le Parisien.
Anklagerne i den igangværende retssag kræver en dom på ti måneders betinget fængsel for Real Madrid-spillerens rolle.
Benzema har ifølge anklagerne ageret mellemmand for en ven, der var i besiddelse af en sexvideo med Valbuena, og han var angiveligt med til at kræve penge for ikke at lække videoen.
Benzema har tidligere indrømmet, at han i landsholdslejren i oktober 2015 henvendte sig til Valbuena angående den sexvideo, som en barndomsven var kommet i besiddelse af.
Han nægter dog at have deltaget i pengeafpresningen. Han mener således, at han har forsøgt at hjælpe Valbuena ud af en svær situation. Han hævder desuden, at politiet brugte uærlige metoder for at trække ham ind i sagen.
Politiet er blandt andet i besiddelse af en optaget telefonsamtale, som anklagerne bruger som indikation på, at Benzema var indblandet i forsøget på afpresning.
Ifølge Benzemas advokater er der imidlertid ikke fremlagt beviser for, at franskmanden skulle have medvirket til afpresning.
Benzema er i denne uge samlet med det franske landshold til VM-kvalifikationskampene mod Kasakhstan og Finland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned