Benzema og Ronaldo sparker Real Madrid i VM-finalen
Real Madrid-angriberen Karim Benzema jublede efter scoringen til 1-0 mod Club America ved klub-VM. Foto: AP/Shuji Kajiyama
AP/Shuji Kajiyama
Real Madrid er klar til finalen ved klub-VM efter en sikker 2-0-sejr over mexicanske Club America.
Det endte med en sejr på 2-0 over mexicanske Club America, da Real Madrid spadserede stille og roligt videre til finalen ved klub-VM.
Selv om sejren ikke blev større, så indtog Real Madrid en dominerende rolle i hele kampen i japanske Yokohama.
Det var angriberen Karim Benzema, som bragte Real Madrid foran 1-0 på en smuk afslutning med højre yderside.
Oplægget stod tyskeren Toni Kroos for to minutter inde i første halvlegs tillægstid.
Cristiano Ronaldo havde headet på stolpen inden Benzemas mål, og portugiseren virkede opsat på at vise sig frem med flere lækre detaljer.
Mexicanerne var farligst i første halvleg, hvor både den mexicanske veteranangriber Oribe Peralta og den brasilianske midtbanespiller William da Silva forsøgte at skyde på mål.
Ronaldo havde flere muligheder for at få scoret, men han var generelt uheldig med sine afslutninger. Blandt andet afsluttede angriberen ind i maven på argentineren Paolo Goltz.
I overtiden fik Ronaldo så alligevel scoret, da han med et fladt skud afgjorde kampen definitivt.
Der var lidt forvirring, om Ronaldo var offside, da videodommeren lige skulle finde ud af den rigtige kendelse.
Dommeren gik rundt med bolden i hånden i nogle lange sekunder, mens man fandt ud af, at Ronaldo var onside, og målet blev derefter korrekt anerkendt.
I søndagens finale skal Real Madrid møde japanske Kashima Antlers.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde