Benzema overhalede Real Madrid-legende i choknederlag
Real Madrid-angriberen Karim Benzema udlignede på straffespark, men det var ikke nok til at skaffe point hjemme mod Sheriff Tiraspol tirsdag aften.
Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Karim Benzema er nu den spiller, der har scoret fjerdeflest mål i Champions League. Raul røg ned som femmer.
Karim Benzema scorede Real Madrids enlige mål i tirsdagens choknederlag på 1-2 hjemme til Sheriff Tiraspol i Champions League.
Selv om målet nok ikke lindrer Benzemas skuffelse over nederlaget, var det en historisk scoring for den franske angriber.
Med tirsdagens 1-1-mål, der blev sat ind på straffespark efter 65 minutter, overhalede Benzema nemlig Real Madrid-legenden Raul på listen over flest scorede mål i Champions Leagues historie.
Raul nåede i sin aktive karriere op på 71 mål i Champions League, og den tidligere spanske angriber scorede 66 af dem for Real Madrid og 5 for Schalke.
Benzema er noteret for 72 mål i Champions League - 60 for Real Madrid og 12 for Lyon.
Dermed er Benzema nu den fjerdemest scorende i den prestigefyldte turnering. Tre aktive spillere er foran franskmanden.
Cristiano Ronaldo topper listen med 135 mål - heraf er de 105 scoret for Real Madrid. Lionel Messi, der tirsdag aften scorede sit første mål for Paris Saint-Germain i 2-0-sejren over Manchester City, er toer på listen med 121 mål.
De to øverste bliver nok umulige at hente for Benzema, men tredjepladsen er inden for rækkevidde. Den polske angriber Robert Lewandowski har som nummer tre nettet 75 gange i Champions League.
33-årige Benzema har generelt vist god form i denne sæson, hvor det også er blevet til hele otte mål og syv assister i syv kampe i La Liga.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker