Med et mål i overtiden lykkedes det for Søren Berg og Randers FC at hente et point i udekampen mod FC Nordsjælland.
Randers FC tyvstjal holdets første point i årets SAS Liga, da Søren Berg dybt inde i overtiden udlignede til 2-2 mod FC Nordsjælland.
Det mest fortjente ved det mål var, at det netop var Søren Berg, der stod for udligningen, da han var en af de eneste Randers-spillere, der kunne være tilfreds med sin indsats ude mod nordsjællænderne.
Generelt efterlod Randers således heller ikke i årets tredje SAS Liga-kamp et imponerende indtryk. Spillet hang for dårligt sammen, og der blev lavet for mange fejl både defensivt og i afleveringsspillet. Derfor havde FC Nordsjælland også fortjent at vinde på de to mål, som Stephan Petersen og Nicolai Stokholm lavede.
Men nordsjællænderne, der havde chancerne til at lukke kampen i løbet af anden halvleg, fik ikke gjort tingene færdigt, og så dukkede Søren Berg op inde feltet og sparkede en tværbold op i nettaget til 2-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker