Midtbanespilleren Martin Bergvold skifter til FC København fra den italienske Serie B-klub Livorno på en fri transfer. Det oplyser FC København i en pressemeddelelse.
26-årige Bergvold er dermed tilbage hos den danske mesterklub, som han forlod i 2007 til fordel for netop Livorno. Han har skrevet en treårig kontrakt med superligaklubben frem til den 30. juni 2013.
- Vi er glade for, at det er lykkedes os at tilknytte Bergvold til FC
København. Martin var en dygtig spiller, da han forlod os i 2007, og med
over tre års erfaring fra især Serie A får vi en mere erfaren og komplet
spiller hjem, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.
Martin Bergvold har indtil videre spillet 98 kampe for FC København og
scoret 9 mål. Bergvold får rygnummer 7 og er allerede startet træningen hos
løverne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker