Berlusconi er stolt over Milan-udvandring
Fodboldklubben AC Milans præsident, Silvio Berlusconi, giver sine spillere ubetinget opbakning, efter at de valgte at udvandre fra en venskabskamp på grund af racistiske tilråb.
- Jeg beundrer virkelig mit Milan-holds opførsel og de udtalelser, der er kommet fra spillerne, træneren (Massimiliano Allegri) og min datter (direktør Barbara Berlusconi), siger Silvio Berlusconi ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg kan forsikre om, at Milans spillere vil forlade banen i enhver kamp, hvor hændelser af denne karakter indtræffer, siger Silvio Berlusconi.
AC Milans kamp på udebane mod det lavt placerede hold Pro Patria blev afbrudt, da Milans mørke spillere blev udsat for racistiske tilråb.
Lidt over midtvejs i første halvleg blev det for meget for Milans ghaneser Kevin-Prince Boateng, som pludselig tog bolden op i hænderne og sparkede den ud mod den tribune, hvor de racistiske fans befandt sig.
Herefter udvandrede Milans spillere, og kort tid efter blev kampen stoppet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned