Silvio Berlusconi er kendt for at være en kontroversiel mand. Og Italiens premierminister nyder det. Nu tager han sågar en stor del af æren for, at Rusland torsdag blev valgt som VM-vært i fodbold i 2018.
Det sker til trods for, at USA i de nyest offentliggjorte dokumenter fra WikiLeaks udtrykker bekymring for de meget tætte forbindelser mellem Berlusconi og Ruslands premierminister Vladimir Putin.
Det fortæller Berlusconi, som fredag var på besøg i Kreml i Moskva for at snakke med Ruslands præsident Dmitrij Medvedev.
- Jeg har allerede ønsket præsidenten tillykke, siger Berlusconi om mødet og fortæller om sin rolle i VM-lodtrækningen:
- Jeg vil gerne tilføje, at jeg også spillede en stor rolle og lagde mange kræfter i det. Vores repræsentanter arbejdede for at sikre, at vores stemme og støtte blev hørt. Vi ønskede at overbevise de venner, vi har, om, at Rusland var det rigtige sted at afholde VM, siger Silvio Berlusconi.
Putin var Ruslands frontkæmper, da russerne skulle forsøge at vinde torsdagens lodtrækning. I dokumenterne fra WikiLeads står der blandt andet, at Berlusconi ofte agerer "mundtøj" for Putin på de internationale scener.
- Og her står vi. Vi opnåede det ønskede resultat, siger Berlusconi.
Rusland slog blandt andet England i kampen om at afholde VM i 2018.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde