Bernal er i intensiv behandling efter kollision med bus
Egan Bernal kommer ikke tilbage på cyklen lige med det samme efter et slemt styrt på cyklen på en træningstur. (Arkivfoto) Foto: Marco Alpozzi/Ritzau Scanpix
Marco Alpozzi/Ritzau Scanpix
Det var nogle alvorlige skader, Egan Bernal blev behandlet og opereret for efter sin kollision med en bus.
Egan Bernal er blevet opereret efter den ulykke, cykelrytteren var involveret i mandag. Det oplyser det lokale hospital, hvor colombianeren er indlagt, tirsdag ifølge BBC.
Tour de France-vinderen fra 2019 styrtede efter at have kollideret med en bus under en træningstur i Colombia. Bernal kørte ind i bagenden af bussen, som fik en bule af sammenstødet.
Hospitalet i Bogota oplyser, at Bernals operation mandag aften var succesfuld, og at han nu er under intensiv behandling. Det skal han være i tre dage som minimum.
25-årige Bernal var ilde tilredt, lyder meldingen også.
Han er ud over operationen i ryggen også blevet behandlet for en kollapset lunge, en brækket knæskal og en brækket lårbensknogle i højre ben.
De alvorlige skader efterlader stor tvivl om resten af Bernals sæson, hvor planen også var, at han skulle deltage i årets Tour de France som et af årets helt store mål.
Ineos, hvor Bernal er ansat, oplyste mandag, at Bernal trænede med holdkammerater nær sin egen hjemby, da ulykken skete.
Han blev fulgt til hospitalet af holdets lægestab og var ved bevidsthed ved ankomsten til hospitalet.
Ineos vil komme med yderligere opdateringer, når der er nyt at berette.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker