Bernal indleder Tour-optakt med sejr i fransk etapeløb
Sidste års Tour de France-vinder endte som samlet vinder af La Route d'Occitanie, der sluttede tirsdag.
Egan Bernal har fået en god start på opvarmningen til sit forsvar af sidste års sejr i Tour de France.
Tirsdag kunne den 23-årige colombianer lade sig hylde som samlet vinder af det franske etapeløb La Route d'Occitanie - tidligere kendt under navnet Route du Sud.
Det var Ineos-stjernens første løb efter coronapausen. Bernal grundlagde sin sejr mandag, da han vandt det fire dage lange løbs kongeetape i Pyrenæerne og overtog førstepladsen i den samlede stilling.
Tirsdag forsvarede han uden problemer føringen, da han blev nummer fire på 4. og sidste etape.
Niklas Eg (Trek) sluttede som bedste dansker i løbet på en samlet 21.-plads, 4 minutter og 15 sekunder efter Bernal.
Det danske hold Riwal Readynez stillede op i det franske løb. Holdets bedst placerede rytter blev hollandske Nick van der Lijke, der endte som nummer 71.
Dette års forsinkede udgave af Tour de France starter 29. august.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde