Bernal viser tænder i bjergene inden Tour-start
Tour de France begynder 29. august. (Arkivfoto) Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Sidste års Tour de France-vinder, Egan Bernal, vandt mandagens store bjergetape i løbet La Route d'Occitanie.
Egan Bernal ligner en mand, der er klar til at forsvare sidste års sejr i Tour de France.
Mandag kørte den 23-årige colombianer fra alle og vandt, da tredje etape af det franske cykelløb La Route d'Occitanie - tidligere kendt under navnet Route du Sud - blev afviklet.
Etapeprofilen var som taget ud af en etapeoversigt fra Tour de France.
Rytterne skulle tilbagelægge 163,5 kilometer og undervejs bestige tre kategori 1-stigninger - blandt andet de tidligere Tour-bjerge Port de Balès og Col de Peyresourde. Målstregen mandag var på toppen af den sidste stigning, Col de Beyrède.
Den kom Bernal altså først over. Ineos-profilen kørte fra blandt andre Thibaut Pinot, Warren Barguil, Richie Porte og Romain Bardet på vej op af bjerget.
Danske Niklas Eg (Trek) kom i mål som nummer 26, 3 minutter og 28 sekunder efter Bernal, hvis holdkammerat Chris Froome trillede over målstregen 1 minut og 37 sekunder efter danskeren.
Egan Bernal overtog med etapesejren den samlede føring i løbet, der slutter tirsdag.
Dette års forsinkede udgave af Tour de France begynder 29. august.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker