Berørt Cavendish i gult for første gang: En stor ære
Mark Cavendish vandt for 27. gang en Tour de France-etape, og kan for første gang se frem til at køre i gult.
Han ankom til Tour de France med 26 etapesejre på sit cv, men Mark Cavendish havde aldrig prøvet at bære den gule førertrøje i det franske kæmpeløb.
Den oplevelse får Dimension Data-sprinteren søndag, efter at han lørdag eftermiddag var hurtigst i den afsluttende spurt på 1. etape i Normandiet.
- Jeg er meget glad, og jeg er faktisk ret berørt, siger Mark Cavendish i et interview med TV2.
- Det er en af de få trøjer, jeg ikke havde vundet. Det er ære, for det er et af de mest ikoniske symboler i international cykling, lyder det fra den 31-årige cykelrytter.
Mark Cavendish blev i 2011 verdensmester, da VM blev afholdt i Danmark og kunne derefter køre et år i den berømte regnbuetrøje.
Men den gule Tour de France-trøje er det aldrig blevet til tidligere, primært fordi det franske etapeløb typisk indledes med en kort tidskørsel, der ikke hører til Cavendish' favoritdiscipliner.
Prologen er imidlertid droppet i dette års Tour, og det har altså givet sprinterne en sjælden mulighed for at tage den eftertragtede trøje.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker