Bestyrelsen ved det selvejende Haandværkerforeningens Plejehjem stolede for meget på den daglige ledelse, og derfor fik de aldrig nys om de ansattes pjæk i arbejdstiden.
Sådan lyder forklaringen fra næstformand i bestyrelsen Robert Sørensen efter en redegærelse fra bestyrelsen til kommunen om forholdene i den skandaleramte hjemmeplejeafdeling. Torsdag blev det derfor meldt ud, at hjemmeplejen lukkes øjeblikkeligt. Samtidig afskediges den teamleder, der hidtil blot har været hjemsendt med øjeblikkelig virkning. I forvejen er hjemmeplejelederen fratrådt.
Det sker med bestyrelsens ord i erkendelse af, at stedet har haft en kritisabel og mangelfuld ledelse.
- På baggrund af de oplysninger, vi fik fra direktionen, troede vi, at alt var i den fineste orden. Vi stolede for meget på dem og holdt derfor ikke nok øje med, hvad der foregik, siger Robert Sørensen til TV 2 News og fortsætter:
- Det var en for stor mundfuld at drive hjemmeplejen, det må vi erkende. Det mest fornuftige er nu, at det nu overgår til kommunen.
Robert Sørensen kan dog ikke forestille sig, at sagen får konsekvenser for bestyrelsen.
- I sidste ende handler det om, at nogen har svindlet og snydt, og det kan vi ikke gardere os imod, siger han.
Haandværkerforeningens Plejehjem er eneste selvejende institution, der driver hjemmepleje i Københavns Kommune. Det var, før skandalen kom i pressen, besluttet, at hjemmeplejen skulle lukkes og overgå til kommunal styring fra 1. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde