Den officielle udmelding fra Brøndby er, at Anders Bjerregaards selv valgte at gå som sportschef. Men både Ekstra Bladet og B.T. erfarer, at en enig bestyrelse imod formand Per Bjerregaards vilje var parat til at smide sønnen på porten.
Ifølge B.T. var det sportsligt skuffende efterår til debat på et bestyrelsesmøde mandag aften efter opfordring fra direktør Frank Buch-Andersen. Bestyrelsen - minus Per Bjerregaard - var enig om, at det skulle have konsekvenser for den sportslige ledelse. Træner Kent Nielsen blev hurtigt fredet, og derfor faldt blikket på Anders Bjerregaard, der har været udskældt siden sin ansættelse i sommeren 2006.
Per Bjerregaard afviser dog B.T.'s udlægning.
- Det er ikke rigtigt. Man kan jo ikke sende en meddelelse ud, der er forkert. Anders sagde for et par dage siden, at han overvejede at gå. I dag (onsdag, red.) har han definitivt sagt det til bestyrelsen, siger Per Bjerregaard til B.T.
Over for Ekstra Bladet afviser direktør Frank Buch-Andersen ligeledes historien.
- Jeg har taget til efterretning, at Anders har valgt at opsige sin stilling. Anders har sine årsager til den beslutning, og nu handler det for os om at komme videre, siger Frank Buch-Andersen til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde