Vejen EH mangler 1,5 millioner i klubkassen, hvis kvindehåndboldholdet skal fortsætte i landets bedste række.
Det kan blive NFH’s redning, hvis Vejen må trække ligaholdet.
På et møde onsdag aften besluttede bestyrelsen i håndboldklubben Vejen EH, at det vil være uansvarligt at forsætte driften, hvis ikke klubben i løbet af kort tid får tilført halvanden million kroner.
Overfor JydskeVestkysten bekræfter klubbens direktør, Henrik Schmidt-Ebbesen, den kritiske situation i ligaklubben.
- Det er drastisk, men vi vil ikke i en situation, hvor vi skylder folk penge.
- Kommer der ikke penge kassen meget hurtigt, bliver vi nødt til at trække holdet. Det er enormt trist, men det er den barske virkelighed, siger Henrik Schmidt-Ebbesen.
Den jyske klub var også i økonomiske problemer i sidste sæson, og efter grundig overvejelse fik det klubben til at melde afbud til den europæiske turnering Cup Winners Cup, fordi det økonomisk ikke var rentabelt.
Vejen EH ligger aktuelt placeret som nummer otte midt i Dame Håndbold Ligaen.
Såfremt Vejen trækker holdet, er den direkte nedrykker fra ligaen fundet, hvilket kan blive NFH’s redning.
NFH er i øjeblikket næstsidst i ligaen - á point med Sønderjyske på sidstepladsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker