Betis vinder anden del af skandaleramt lokalbrag
For tomme tribuner spillede Betis sig videre i den spanske pokalturnering på lokalrivalens bekostning. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Pokalkampen mellem Sevillas to storklubber blev søndag færdigspillet efter lørdagens flaskekast.
Knap et døgn efter, at pokalkampen mellem Betis og Sevilla blev fløjtet i gang, er kampen endelig blevet færdigspillet.
Et mål af Sergio Canales i 73. minut søndag eftermiddag var nok til at give Betis en 2-1-sejr over lokalrivalerne og sikre sig adgang til kvartfinalerne i den spanske pokalturnering, Copa del Rey.
Kampen skulle have været afviklet lørdag aften, men blev afbrudt i det 39. minut efter skandaløse scener på Betis' hjemmebane, Estadio Benito Villamarin.
Ved stillingen 1-1 valgte dommeren således at stoppe kampen, efter at Sevillas Joan Jordan var blevet ramt i hovedet af kasteskyts fra Betis' fansektion.
Episoden fandt sted, lige efter at Nabil Fekir havde udlignet for hjemmeholdet Betis. Kort forinden havde Papu Gomez bragt gæsterne i front.
Kampen var afbrudt i 45 minutter, før Det Spanske Fodboldforbund meddelte, at opgøret var blevet suspenderet.
I stedet blev lokalopgøret genoptaget søndag eftermiddag, hvor man spillede den manglende del af kampen for tomme tribuner.
Det skete uden Jordan, der ifølge Sevilla var blevet hjemme "under lægeligt opsyn".
Ud over Betis er Rayo Vallecano, Mallorca, Cádiz og Valencia foreløbig klar til kvartfinalerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned