Så er det bevist: Fodboldbegrebet hjemmedommer er ikke kommet til verden uden grund. Dommerne dømmer nemlig til fordel for hjemmeholdet.
Det kan professor Thomas J. Dohmen fra Maastricht Universitet fortælle. Han har forsket i fodbolddommeres afgørelser for at undersøge, om hjemmebanefordelen eksisterer.
- Vi har dokumenteret en klar hjemmebanefordel. Dommeren er mere tilbøjelig til at dømme straffespark til hjemmeholdet, siger Thomas J. Dohmen til videnskab.dk.
Forskningen viser endda, at dommerens favorisering af hjemmeholdet ikke begrænser sig til at dømme flere straffespark til hjemmeholdet.
Dommeren tilkender også flere tvivlsomme mål til hjemmeholdet og lægger mere tid til, når hjemmeholdet er bagud i kampens sidste minutter.
Det fremgår af Thomas J. Dohmens analyse af 3519 kampe i Bundesligaen.
Her har han minutiøst gennemgået vigtige afgørelser - som annullerede mål - for at undersøge, om dommerens kendelse er rigtig eller forkert.
Thomas J. Dohmens analyser viser blandt andet, at hjemmeholdet, hvis der er stor overvægt af hjemmepublikum, i snit bliver tildelt 24 sekunder ekstra, når de er bagud ved afslutningen af kampen.
Hjemmeholdet bliver også tildelt godt tre ud af ti tvivlsomme straffespark, mens det kun er to ud af ti tvivlsomme straffespark, som gæsterne får fornøjelsen af under en kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker