Brøndby er ifølge anfører Clarence Goodson i fremgang til trods for mandagens 0-1-nederlag til AC Horsens.
Forsvarsspilleren mener ikke, at det står så skidt til på den storkøbenhavnske vestegn.
- Vi har forbedret os lidt. Vi har ikke vendt det helt endnu, siger Goodson om efterårets krise, som mange troede blev afblæst med 2-1-sejren over FC København for en uge siden.
Siden fyringen af Henrik Jensen i slutningen af oktober har holdet under Auri Skarbalius' ledelse fået fem point i fire kampe.
- Vi er blevet bedre under Auri, og det skal vi fortsætte. Vi er blevet bedre overalt på banen. Nu skal vi træne godt i den kommende vinterpause, og der er stadig en masse at spille om for os, for det hele ligger så tæt i Superligaen.
Spørgsmål: Kan i nå i top-seks, som er klubbens mål?
- Sagtens. To sejre og så er vi med igen.
Spørgsmål: Hvorfor gik det galt mod Horsens?
- Vi havde håbet på et bedre resultat. Vi prøvede, men kvaliteten var der ikke mod Horsens.
- Horsens må være årets overraskelse. De er gode, men det er et hold, vi skal kunne slå på hjemmebane, siger Clarence Goodson.
Brøndby indtager 10.-pladsen i Superligaen og slutter året af på søndag, når holdet gæster bundholdet HB Køge.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde