BIF-direktør overvejer det sportslige setup
Siden Brøndbys 1-3-nederlag til AaB i søndags har rygterne svirret om, at trænerteamets job er i alvorlig fare i Superligaens bundklub.
Brøndbys administrerende direktør Tommy Håkansson bekræfter nu, at klubben overvejer at foretage ændringer i den sportslige ledelse.
- Det er klart, at når vi underpræsterer, som vi gør i øjeblikket, så har vi meget fokus på, om vores sportslige setup er det rigtige, siger Tommy Håkansson.
Inden AaB-kampen havde Håkansson skabt opmærksomhed med skarpe udtalelser i kampprogrammet, hvor klubbens nuværende situation blandt andet blev kaldt "ikke acceptabel på nogen måder".
En udmelding der skulle gøre det klart for alle, at ledelsen ikke er tilfreds med det, der bliver leveret i den sportslige afdeling for tiden.
- Den er møntet på hele den sportslige sektor. Den placering vi har, og det vi har præsteret, det er ikke acceptabelt.
- Når en klub som Brøndby IF ligger på en sidsteplads i Superligaen, og når hele det setup, vi har, er baseret på, at vi skal ligge i toppen, så er det jo stærkt utilfredsstillende.
- Det var en udmelding til alle i klubben om, at vi ikke er tilfredse, siger Tommy Håkansson.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker