Det var en flok dybt nedtrykte Brøndby-spillere, som forlod hjemmebanen efter nederlaget på 1-4 til AC Horsens i Superligaen søndag aften.
- Jeg ved ikke, hvad der sker. Og anden halvleg behøver vi slet ikke at snakke om. Jeg må være dig svar skyldig, hvad der skete, siger Jan Kristiansen til 3+.
Den erfarne midtbanespiller og resten af hjemmeholdet tabte pusten efter en ellers udmærket start på kampen.
Brøndby kom foran ved Max von Schlebrügge efter et kvarter, men efter Henrik Tofts udligning til 1-1 fem minutter før pausen var der ikke meget mere luft i BIF'erne.
- Det ligner et kollektivt kollaps. Vores anden halvleg er langt, langt under niveau, siger Jan Kristiansen.
Holdkammeraten Mikkel Thygesen var lige så nedtrykt.
- Selvfølgelig er det frustrerende, for vi føler, at vi har styr på det. Pludselig kommer der et kollektivt kollaps, og det må ikke ske.
- Men jeg synes, at resultatet lyver lidt, for vi har meget godt styr på det i starten, siger Thygesen.
Brøndby kan se frem til en uge, hvor holdet skal forsøge at revanchere et nederlag på 0-2 mod Østrigske SV Ried i kvalifikationen til Europa League.
- Vi må op på hesten igen, og så må vi fokusere 120 procent på kampen torsdag, så vi kan gå videre i kvalifikationen i Europa League, siger Jan Kristiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker