Et skridt nærmere Europa League, men alligevel ikke helt tilfreds.
Sådan er fornemmelsen hos Brøndby-træner Kent Nielsen, efter at hans mandskab torsdag aften besejrede Hertha Berlin med 2-1 i det første opgør om en plads i gruppespillet i den europæiske klubturnering.
- Vi bliver bedømt på, om vi går videre eller ej. Vi har taget et stort skridt i den rigtige retning. Spillerne trådte enkeltvis og som hold et skridt op. Vi havde enorm koncentration, aggressivitet og viser i noget af vores spil international snit. Men inden vi tager imod roserne, så skal vi også have vundet noget. Det er ikke ovre endnu, siger Kent Nielsen.
Fra sin plads på bænken kunne han se sine spillere udfordre de tyske favoritter og tilspille sig den ene store chance efter den anden.
- Som træner vil man gerne havde det hele. Når man laver de gode aktioner, vil man også gerne have, at vi scorer på dem. Det evnede vi ikke i dag, forklarer Brøndby-træneren, der gerne havde set, at målet bag Stephan Andersen var holdt rent:
- Jeg er ærgerlig over deres scoring, for det sker i vores allerbedste periode. Men vi må også sige, at vi har heldet til sidst, hvor vi er ved at løbe tør for kræfter.
Brøndby spiller returkamp i den tyske hovedstad på torsdag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned