Big Ben sætter rekorder i Pittsburgh Steelers-sejr
Quarterbacken fra Pittsburgh blev den første, der kastede for mindst 500 yards to gange i karrieren.
Ben Roethlisberger havde en god dag på kontoret, da Pittsburgh Steelers natten til mandag dansk tid vandt med 51-34 hjemme over Indianapolis Colts i NFL.
Den 32-årige quarterback kastede for 522 yards i kampen, og dermed blev han den første quarterback i historien, der kastede for mindst 500 yards i en kamp to gange i karrieren.
I 2009 kastede Steelers-spilleren, der bærer tilnavnet Big Ben, for 503 yards i en kamp mod Green Bay Packers, så de 522 yards er samtidig personlig rekord for ham.
Ben Roethlisberger ramte en medspiller på 40 af 49 kast.
Quarterbacken stod bag seks touchdowns i kampen, hvor Steelers hentede den femte sejr i otte kampe.
Ben Roethlisberger hentede samtidig sin sejr nummer 100 som startende quarterback, og det skete i hans kamp nummer 150 som starter.
Han har to gange, i 2006 og 2009, vundet Super Bowl med Pittsburgh Steelers.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker