Bilbao-angriber misser første ligakamp i næsten syv år
Inaki Williams har rekorden for flest La Liga-kamp spillet i træk. (Arkivfoto). Foto: Albert Gea/Reuters
For første gang siden april 2016 spiller Athletic Bilbao søndag en La Liga-kamp uden Inaki Williams.
Inaki Williams har været indbegrebet af pålidelighed for Athletic Bilbao i mange år.
Men søndag slutter en imponerende stime for den ghanesisk-spanske angriber. Williams vil således ikke være med, når Bilbao møder Celta Vigo i La Liga, og det bliver dermed første gang siden april 2016, at han misser en ligakamp.
Siden dengang har 28-årige Williams været på banen i alle de 251 ligakampe, Bilbao har spillet.
Det er en muskelskade, der holder Williams ude af mødet med Celta Vigo.
I oktober 2021 satte han rekord for flest La Liga-kampe spillet i træk, da han gik på banen til sit 203. opgør i streg. Siden dengang har han altså bare udbygget rekorden.
Williams er født og opvokset i Spanien, men har ghanesiske forældre. I 2016 spillede han enkelt A-landskamp for Spanien, men sidste år tørnede han for første gang ud for Ghana.
Inaki Williams' lillebror, Nico Williams, spiller også for Athletic Bilbao, men optræder for det spanske landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker