Bille bekræfter skifte til Madrid-klub
Den danske angriber Nicki Bille skifter Spaniens næstbedste fodboldrække ud med den bedste.
Den 24-årige dansker skal således spille den kommende sæson i Madrid-klubben Rayo Vallecano. Det bekræfter Bille på sin Twitter-profil.
- Jeg kan nu kalde mig selv for Rayo Vallecano-spiller. Glæder mig til at spille i Primera Division med de fantastiske fans, skriver Nicki Bille først på engelsk og tilføjer derefter på spansk:
- Jeg er meget begejstret. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at glæde tilhængerne. Fra en fantastisk fanskare til en anden. Hvor er jeg heldig!
Bille er i første omgang blevet udlejet fra sin spanske Villarreal på en etårig lejeaftale. Det er anden gang, han bliver lejet ud siden sit skifte til den spanske klub i 2010.
Sidste sæson spillede den 24-årige angriber i andendivisionsklubben Elche i Valencia.
Billes nye arbejdsgiver, Rayo Vallecano, endte sidste sæson i La Liga på en 15. plads med kun to point mere end Villarreal, der endte som nummer 18 og dermed rykkede ned.
Tidligere har angriberen blandt andet slået sin folder hos de forsvarende danske mestre FC Nordsjælland samt i italienske Reggina Calcio.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker