Billedserie: Bøjede håndboldhoveder forlader Malmø

Michael Damgaard glemte ikke, at fansene er vigtige - også i de svære tider. En hurtig signatur og så hjem over broen for at sunde sig. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Skuffelsen var stadig tydelig i øjnene på de danske håndboldherrer, som torsdag forlod Malmø.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ungarns sejr over Island onsdag aften cementerede den danske fiasko ved håndboldherrernes EM, allerede inden Danmark selv skulle i aktion mod Rusland i sidste gruppekamp.

Danmark var ude, og det kunne den afsluttende sejr mod russerne ikke ændre på.

Allerede før kampen stod skuffelsen malet i ansigterne på de danske spillere, og da holdet torsdag forlod hotellet Scandic St. Jörgen i Malmø for at drage hjem, var de hængende mundvige fortsat fremherskende.

Se billederne fra afskeden med Malmø her.

Magnus Bramming holder døren for Lasse Andersson, som har pakket sig godt væk i en hætte. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hans Lindberg passede sit job på højrefløjen udmærket ved EM, men han måtte rejse hjem med holdkammeraterne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Morten Olsen gav onsdag tydeligt udtryk for, at han slet ikke var tilfreds med mængden af spilletid, som han havde fået ved EM. Og frustrationen så ikke ud til at have fortaget sig dagen derpå. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Slutrundedebutanten Magnus Saugstrup stirrer tomt ned i jorden, mens han nærmer sig bussen inden afgang. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge var et stykke fra sit niveau fra VM for et år siden, og det var medvirkende til, at Danmark sensationelt røg ud efter bare tre kampe. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Pakket og klar. Hans Lindberg er godt læsset. Han havde måske pakket til mere end et indledende gruppespil. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Træner Nikolaj Jacobsen gav en ældre fan en autograf, inden han hoppede ind i bussen med retning mod Danmark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det er ikke svært at se, hvilket humør målmand og anfører, Niklas Landin, forlod Malmø med. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix