BILLEDSERIE: Fans fejrer FC Københavns 15. danske mesterskab

Det blev fejret med romerlys, da FC København vendte hjem fra Viborg med endnu et dansk mesterskab. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der var øl og glade dage ved Frederiksberg Rådhus, da FC København sent mandag vendte hjem med 15. mesterskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

FC København høstede mandag aften frugterne af det, der startede som en forfærdelig sæson, men endte med et dansk mesterskab.

Det skete, da holdet i næstsidste runde af Superligaen sikrede en 2-1-sejr i Viborg, mens Brøndby smadrede FC Nordsjælland med 5-1.

Mens bussen rullede tilbage mod hovedstaden, indkaldte FCK til fest med fansene ved Frederiksbergs Rådhus sent mandag aften.

På vejen holdt FCK-bussen ind på en rasteplads, hvor der blev tanket op med masser af øl, og spillerne fejrede klubbens 15. mesterskab.

/ritzau/

Fans var inviteret til fejring af FC Københavns 15. danske mesterskab foran Frederiksberg Rådhus sent mandag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Inden spillerne nåede tilbage til København, tog de hul på fejringen på en rasteplads på vej fra Viborg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
FC København fik en forfærdelig start på sæsonen og tabte seks af sine første ti kampe i Superligaen. Nu kan holdet kalde sig dansk mester. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der var skulderklap til spillerne fra de fremmødte fans mandag aften, da FC København nåede frem til fejringen på Frederiksberg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix