BILLEDSERIE: Fans og spillere støtter Kristoffer Olsson
FCM-fan Victor Sønderager har lavet et støtteskilt til Kristoffer Olsson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Spillet stoppede i et minut, så både fans og spillere kunne hylde Kristoffer Olsson, der ligger i respirator.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der blev vist stor støtte til Kristoffer Olsson før og under fredagens superligakamp i Herning mellem FC Midtjylland og FC København.
Efter at have mistet bevidstheden i sit eget hjem for halvanden uge siden ligger han i respirator på Aarhus Universitetshospital, og hans holdkammerater og fans tænker på ham.
Før kampen ankom FC Midtjyllands spillere til stadion i Kristoffer Olsson-trøjer.
Nogle fans havde lavet skilte med støttebudskaber til midtbanespilleren, mens andre havde vendt deres Olsson-trøje omvendt, så navn og nummer var på maven.
Efter otte minutters spil - Olssons trøjenummer - rejste alle på stadion sig op og klappede. Det gjaldt også kampens spillere, dommerne og de medrejsende FC København-fans. Imens var spillet stoppet.
Annonce
FC Midtjyllands fans havde lavet et flag med svenskeren afbilledet, og dertil kom to støttebannere med teksterne "Vores supermand" og "Kæmp alt hvad du kan".
Inden kampen kom FCM-direktør Claus Steinlein med positivt nyt. Svenskerens situation er stadig alvorlig, men ingen vitale organer har taget skade.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned