Billedserie: Liverpools fans fejrer mesterskabet

Mange tilhængere valgte at fejre Liverpools første Premier League-mesterskab foran hjemmebanen Anfield Road torsdag aften, selv om manager Jürgen Klopp havde opfordret folk til at blive hjemme på grund af coronaudbruddet. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix

Trods formaninger om at undgå store forsamlinger på grund af coronakrisen var der trængsel foran Anfield Road.

Offentliggjort Sidst opdateret

Uden selv at spille blev Liverpool torsdag sikker på at slutte på førstepladsen i Premier League, da den nærmeste forfølger, Manchester City, tabte til Chelsea.

Mange tilhængere mødte op foran hjemmebanen Anfield Road for at fejre den første mesterskabstitel i tre årtier.

Mesterskabet kom i hus, efter at Chelsea hjemme vandt over Manchester City, som var den eneste tilbageværende trussel mod Liverpools førsteplads. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
En tilhænger ses foran Hillsborough-mindepladsen ved Anfield Road. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix
To fans omfavner hinanden i forvisning om, at mesterskabet er en realitet, efter at Chelseas bringer sig foran med 2-1 mod Manchester City, som også blev kampens resultat. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Jublen fik frit løb efter det første mesterskab i 30 år. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Alle generationer var repræsenteret foran Anfield Road. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix
For mange tilhængere er mesterskabet det første, som de personligt oplever. Det forrige blev vundet tilbage i 1990. Foto: Phil Noble/Reuters
Denne fan mødte op med en pokal i den ene hånd og en dåseøl i den anden. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix
Himlen over Liverpool var rød af røg fra lysblus torsdag aften. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix
Mange fans har været frustrerede over udsigten til ikke at kunne fejre mesterskabet på tribunerne. Men alligevel var smilene brede foran indgangen til Anfield Road. Foto: Phil Noble/Reuters
Mesterskabet er nummer 19 i Liverpools historie. Kun Manchester United har vundet flere med 20. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Manager Jürgen Klopp skriver sig ind i Liverpools historie med titlen. Her ses en fan med en Klopp-maske. Foto: Phil Noble/Reuters